Skimmelvækst i en bygning skal helst undgås! En for stor mængde af skimmelsvamp kan nemlig føre til helbredsmæssige gener som irritation af slimhinder, vejrtrækningsproblemer, hovedpine og koncentrationsbesvær. Netop derfor er det vigtigt, at man undgår skimmelvækst i de bygninger, man tilbringer tid i.
I denne artikel kan du læse mere om skimmelvækst og hvordan du undgår det.
Hvad er skimmelsvamp?
Skimmelvækst er en gruppe af svampe, som lever af organisk materiale. Vi kender almindeligvis svampen fra hverdagen i vores rådne madvarer.
Da bygninger også består af organiske materialer som træværk, tapet og maling, kan skimmelsvamp også her vokse – og endda brede sig til hele bygningen.
Skimmelsvampen nedbryder faktisk ikke de materialer, den vokser på og derfor nedsætter skimmelvækst heller ikke styrken af bygningskonstruktionen. Til gengæld kan skimmelsvamp i værste fald have en række helbredsmæssige konsekvenser for personer, som tilbringer lang tid i en bygning, der er angrebet af skimmelsvamp.
En for stor mængde af skimmelsvamp kan lede til helbredsmæssige gener som irritation af slimhinder, vejrtrækningsproblemer, hovedpine og koncentrationsbesvær.
Det er derfor vigtigt, at man undgår skimmelvækst i de bygninger, man tilbringer tid i.
Hvordan undgår jeg skimmelvækst i min bygning?
Men hvordan undgår man så skimmelvækst i sin bygning? For at undgå skimmelvækst er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse for, hvordan svampen lever. Skimmelsvamp trives nemlig bedst i fugtige og varme forhold på overfladen af organiske materialer.
Skimmelsvampen har brug for en relativ luftfugtighed på mindst 70 % for at vokse. Vil du gerne undgå skimmelvækst, bør du derfor være opmærksom på luftfugtigheden i bygningen.
Derudover er det optimale temperaturspænd for skimmelvækst mellem 20-30 grader. Skimmelvæksten går faktisk i stå, hvis temperaturen falder under 5 grader eller stiger til over 50 grader. Temperaturen har dermed også noget at sige, i forhold til de forhold, skimmelsvamp trives under.
Du kan nemt holde øje med både luftfugtighed og øvrige værdier for skimmelvækst ved at foretage kontinuerlige målinger.
Hvordan fjerner jeg skimmelsvamp?
Når du har konstateret, at der forekommer skimmelvækst i din bygning, skal du først og fremmest fjerne årsagen til svampevæksten. Derefter skal de områder, som har været påvirket af skimmelsvamp renses grundigt.
Der er flere måder du kan rense for skimmelsvamp, såsom:
- Ved nedrivning og bortskaffelse
- Med mekanisk afrensning
- Med tøris afrensning
- Gennem kemisk afrensning
- Ved brug af tågerens
- Ved brug af ild
- Gennem tørdampafrensning