Til trods for nedlukninger under corona-krisen som har begrænset forsyningskæder på blandt andet byggematerialer, er antallet af nybyggeri steget de seneste år. 

I dag står Danmarks bygninger for hele 30 % af landets samlede CO2 udledninger, hvoraf en stor del kan tilskrives den CO2 der er indlejret i byggematerialer og forbruges som del i byggeprocessen. 

Men hvilken betydning har det øgede antal nybyggede huse på CO2 udledningen i byggeriet? Og hvad er egentlig bedst ud fra et klimamæssigt perspektiv: Renovering eller nybyggeri? 

Fordelene ved nybyggeri 

En af de mest åbenlyse fordele ved nybyggeri ud fra et bæredygtighedsperspektiv er, at det er nemt at implementere materialer og tekniske løsninger, som kan bidrage til en mere klimavenlig bygning, f.eks. ved at:

  • Installere tekniske løsninger såsom solceller 
  • Anvende byggematerialer med et lavt CO2 aftryk 
  • Tænke naturligvis ventilation ind i bygningens konstruktion 

Når det er sagt, er der typisk en betydelig større CO2 udledning forbundet med at opføre et nyt hus – især hvis opførelsen af en ny bygning indebærer nedrivning af en eksisterende bygning. 

Ifølge en rapport fra Rambøll fra 2020, er det både totaløkonomisk og miljømæssigt mere fordelagtigt at renovere frem for at rive en bygning ned og opføre en ny. 

Fordelene ved renovering af eksisterende bygninger 

En af de primære fordele ved at renovere en eksisterende bygning frem for at bygge nyt er, at det generelt udleder mindre CO2 at renovere en eksisterende bygning end at opføre et helt nyt hus fra bunden. 

Hvor meget CO2 der udledes i forbindelse med renovering af en eksisterende bygning afhænger blandt andet af: 

  • Renoveringens omfang 
  • Hvilke materialer, der anvendes ved renovering 

Nogle byggematerialer er nemlig mere bæredygtige end andre, og kan også være fordelagtige at bruge i forhold til fremtidig renovering, idet de nemmere kan udskiftes.

Renovering eller nybyggeri? 

De største CO2 udledninger forbundet med gamle bygninger, som kan være renoveringskrævende, relaterer sig til bygningens drift. Det skyldes, at ældre bygninger kan være utætte og og have en dårligt isoleret klimaskærm, hvilket øger behovet for opvarmning af bygningen. 

Ved nybyggeri ser man ofte det modsatte, nemlig at byggeriets energiforbrug er lavt, mens det derimod er de anvendte materialer, som presser miljøpåvirkningen op. 

Forlæng levetiden på bygninger 

Ønsker du at forlænge levetiden på bygninger, bør du være opmærksom på skader, som kan brede sig og kræve indgribende udbedringer og renovering.

En udbredt skade i bygninger er fugtskader, som kan opstå i forbindelse med lækager og vandskader. Du kan være på forkant med skader, som er opstået i forbindelse med opfugtning ved at udføre regelmæssige fugtmålinger. 

Forlæng levetiden med præventiv fugthåndtering

Ved at tage en præventiv tilgang til fugtmåling, kan du forlænge levetiden på eksisterende bygninger. Men regelmæssige manuelle fugtmålinger tager tid og ressourcer, som du måske ikke har til rådighed.

Her kan du i stedet gøre brug af en automatisk fugtmåler, som helt automatisk udfører målinger og sender dig den nødvendige data, så du er oplyst om, hvorvidt der er behov for udbedring efter en fugtpåvirkning.

Gennem konstant fugtmonitorering, kan du nemlig fange skader, inden de opstår og dermed udbedre skader inden de bliver så store, at de kræver omfattende udbedring.

0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
ældste
nyeste flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments