Bæredygtighedscertificering er kvalitetsstempel for bæredygtigt byggeri

Byggebranchen står for hele 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Der er derfor et stort potentiale for, at branchen kan bidrage til at nå regeringens klimamål om en 70 pct. reduktion af landets samlede CO2-udledning i 2030. Men hvordan sikrer vi, at bæredygtighed bliver en integreret del af den danske byggebranche?

Her kan den bæredygtige certificering, DGNB, måske være en vigtig medvirkende faktor. Certificeringen kan nemlig sikre et fokus på klimapåvirkning og bæredygtighed gennem hele projektet, være medvirkende til at nedsætte CO2-udledning, og styrke bæredygtighed i branchen. 

Den bæredygtige certificering bygger på FN’s definition af bæredygtighed, og evaluerer et byggeri ud fra en række hovedområder. Eftersom en DGNB-certificering bliver udarbejdet af en uvildig tredje part, fungerer den som et kvalitetsstempel af byggeriets bæredygtighed. 

Det er derfor muligt at vurdere et byggeris bæredygtighed ud fra, hvordan det lever op til DGNB-kriterierne. Over 100 bygninger og byområder er da også allerede DGNB-certificerede, og det tyder på, at den bæredygtige certificering er kommet for at blive.

DGNB kriterier er brugbart værktøj i byggebranchen

DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed og vurderer et byggeri ud fra følgende seks hovedområder: 

  • Miljømæssig kvalitet
  • Økonomisk kvalitet
  • Social kvalitet 
  • Teknisk kvalitet
  • Process kvalitet 
  • Områdekvalitet
5 2 votes
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
ældste
nyeste flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments